Jazzkoncert Mads Mathias Trio

Jazzkoncert Mads Mathias Trio

Jazzkoncert Mads Mathias Trio

Søndag 8. marts 2026, kl. 15:00 - 16:00
Sthens Kirke, Egevænget 2, 3000 Helsingør
Mads Mathias, Morten Ankerfeldt og Pelle von Bülow
Gratis

Jazzkoncert på højeste niveau ved Mads Mathias Trio

Har man én gang oplevet Mads Mathias på scenen, er det sandsynligvis ikke sidste gang. Hans sikre stemme fører os ind i et fløjlsblødt rum der minder om fordums stjerner som Cole og Sinatra, men tonen er kontemporær og lyrikken er på samme tid både kærlig, melankolsk og drillende. Mads Mathias møder os i øjenhøjde og uden omsvøb.

Anmelderrost og prisbelønnet, har han som saxofonist, sangskriver og sanger indtaget den danske og den europæiske scene, hvor han bla. har spillet på Royal Albert Hall og åbnet London Jazz festival.

Sidste sommer gæstede Mads Mathias Sthens Kirke sammen med Jacob Fischer og publikum forlangte at han blev geninviteret. Hermed gjort.

Med sig har han en skarp palet, nemlig Morten Ankarfeldt (bas) og Pelle von Bülow (guitar)

Der serveres et glas vin efter koncerten!

Gratis adgang!

Du vil måske også kunne lide...