Aftener med indhold

Hvad giver en aften indhold? Kunne det f.eks. være et foredrag om etik, livsanskuelse, historie, religion, samfund eller filosofi og en efterfølgende debat under hyggelige forhold? 

Læs mere 


Seniorklub

Der kræves ikke medlemskab, og alle er velkomne, når der én gang om måneden kl. 12.00 bydes på frokost og efterfølgende foredrag eller underholdning. Husk bare at tilmelde dig arrangementet senest fredag i ugen før til kirkens kontor på: 49 22 29 51.

Seniorklubben har en årlig sommerudflugt i maj måned.

Læs mere


 

 

Ferniseringer

Der er altid spændende kunst på væggene i Sthens Kirke. Kom ind og bliv udfordret af den igangværende udstilling, og deltag gerne i ferniseringen, hvor der er mulighed for at møde kunstneren selv!

Læs mere

 

Lørdagscafe med loppemarked

På loppemarkedet sælger vi forskellige loppeeffekter, som kirken har fået af private givere.
Også brugte frimærker og stumper af stearinlys indsamles, bearbejdes og sælges.

Overskuddet fra loppemarked og café går til humanitære formål.

Læs mere 


Sogneindsamling

Mærk glæden ved at gøre en indsats for verdens fattigste. Det kræver blot en varm jakke, og lysten til en spadseretur rundt i nabolaget med en indsamlingsbøsse i hånden. Efter turen byder kirken på varm suppe. Det gør en virkelig forskel. Læs her hvorfor!


Julemarked

Hyggeligt julemarked med tombola og café som indledning til juletiden.

Læs mere


Juleaftens arrangement

Du er inviteret til Juleaften i Sthens Kirke med dejlig julemad og juletræ.

Læs mere 


Udflugt for frivillige hjælpere

I juni måned afholdes en udflugt for alle, der har ydet en frivillig indsats i Sthens Kirke.

Læs mere 

 


Teologi for alle

”Teologi for alle” er et nyt samarbejde mellem sognepræster i Helsingør Domprovsti og Folkeuniversitet i Helsingør, hvor der i stil med det kendte ”Teologi for lægfolk” udbydes undervisning i teologiens klassiske fag på folkeuniversitetets niveau, dvs. som populærvidenskab i dette ords bedste forstand.

Kurset finder i 2019 sted på 8 lørdage i Domkirkens Hus, Sct. Olaigade 51. Tilmelding til Helsingør Aftenskole, kontoret@helsingor-aftenskole, eller til Helsingør Folkeuniversitet, helsingorfu@gmail.com. Prisen er 950 kr. eller 475 kr. pr. semester.

 

Hver undervisningsdag består af:

9.15: Andagt i Domkirken

9.30 – 11.45: Undervisning

11.45 – 12.30: Frokost (tag selv madpakke med)

12.30 – 14.45: Undervisning

14.45 – 15: Kaffepause

15 – 15.45: Teologisk tema

 

På enkelte dage undervises i følgende fag af lokale sognepræster:

19. januar: Det Nye Testamente v. Anne Sofie Grandorf og idéhistorie v. Anders Kingo

16. februar: Det Nye Testamente v. Anne Sofie Grandorf og idéhistorie v. Anders Kingo

16. marts: Det Nye Testamente v. Anne Sofie Grandorf og dogmatik v. Troels Bak Stensgaard

27. april: Det Nye Testamente v. Anne Sofie Grandorf og dogmatik v. Troels Bak Stensgaard

21. september: Det Gamle Testamente v. Karin Christiansen og kirkehistorie Bodil Olesen

19. oktober: Det Gamle Testamente v. Karin Christiansen og kirkehistorie Bodil Olesen

16. november: Det Gamle Testamente v. Karin Christiansen og religionsfilosofi v. Anders Kingo

7. december: Det Gamle Testamente Karin E. Christiansen og religionsfilosofi v. Anders Kingo

 

Teologi for alle - fagbeskrivelser

Idéhistorie

Teologiens fem klassiske fag opdeles i to grupper: de historiske fag (Gammel Testamente, Ny Testamente og Kirkehistorie) og de systematiske fag (Dogmatik og Religionsfilosofi). Under en første beskæftigelse med disse fem fag kan det være svært at få øje på den meget nære sammenhæng, der er mellem disse ellers meget forskellige fag. Til at se sammenhængen kan idéhistorien hjælpe os.
I forløbet vil vi beskæftige os historisk med dette nære, men også dramatiske forhold, der eksisterer mellem filosofien og teologien i en europæisk sammenhæng. Kendskabet til, hvordan menneskets tænkning over sig selv, livet, verden og Gud har udviklet sig, er ikke alene en forudsætning for at forstå vores forestillinger om kernebegreber i teologi og kristendom, men også for at kunne forholde os systematisk og kritisk til aktuelle teologiske diskussioner.

Anders Kingo

 
Gammel Testamente

Det Gamle Testamente, jødedommens bibel - eller ”Den Hebraiske Bibel”, som også var de første kristnes bibel, er også i dag en del af den kristne kirkes Bibel. Og det er ikke bare én bog, men en lang række bøger, som er blevet til over en længere periode, formentlig fra omkring 600 – ca. 100 f.Kr.
I løbet af kurset vil vi dykke ned i det gammeltestamentlige univers gennem tekster af højst forskellig art: historiefortælling, lovstof, profetiske bøger, visdomslitteratur og den smukkeste poesi i Salmernes bog og Højsangen. Vi vil beskæftige os med teksternes oprindelse, brug og funktion, samt indflydelsen fra nærorientalsk kultur, og vi vil se på de grundlæggende forestillinger om Gud, om menneskets plads i verden, og om forholdet mellem Gud og menneske, som det folder sig ud i teksterne.

Karin Christiansen

 
Ny testamente

Det nye testamente består af 27 forskellige skrifter, som alle er centreret om forkyndelsen af Kristus. Der ud over er der store indbyrdes forskelle, både hvad angår udgangspunktet og rammen for forkyndelsen, men også hvad angår forkyndelsens indholdsmæssige (teologiske) aspekter.

Det nye testamentes skrifter kom til verden i en tid og et samfund, som er fjernt fra vores eget, derfor vil vi undersøge det miljø, teksterne er opstået i og forsøge at læse dem på disse præmisser. Vi vil læse et af Paulus breve som en af de tidligste kilder til kristendommen, og vi vil gennemgå Markusevangeliet og undersøge dets specielle forudsætninger og særpræg. Endelig vil vi diskutere, hvorvidt og hvordan skrifterne stadig har relevans for os.                                            

Anne Sofie Grandorf

 

Kirkehistorie

Man forstår bedst sig selv i lyset af fortiden. Hvordan er kirken blevet, som den er? Hvilke strømninger og personligheder har været med til at forme den?
Kurset vil være en kort gennemgang af kirkens historie fra aposteltid til atomtid, som titlen lyder på en kirkehistorisk oversigt.
Vi skal møde de første disciple og høre om deres famlende forsøg på at skabe en ramme om forkyndelsen af den opstandne Herre, Jesus Kristus. Vi skal stifte bekendtskab med nogle af de store kirkefædre, som var med at til afgrænse og forme dogmatikken, altså definere, hvad der var det specifikke for den kristne tro i de første århundreder.
Naturligvis skal vi også omkring reformationen og de tanker, som kom til at betyde en omvæltning i synet på, hvordan Bibelen læses.
De kirkelige vækkelser, både den grundtvigske og den pietistiske og den missionske med linjer op til vor egen tid fuldender billedet af en kirke i stadig bevægelse. En kirke, hvor teologer til stadighed forsøger at omformulere og definere netop den kristne kirkes egenart.                        

Bodil Olesen

 

Dogmatik

Umiddelbart kan ordet »dogmatik« måske forekomme kedeligt, men det dækker over en uhyre spændende og vedkommende opgave, som alle generationer ned gennem kirkens historie har stået overfor: at formulere det evigt gyldige evangelium ind i tiden til tidens mennesker. Menneskers selvforståelse og verdensopfattelse ændrer sig bestandigt. Derfor kan vi ikke bare gentage tidligere generationers formuleringer, men må – netop for at være tro mod det evigt gyldige budskab – formulere os på ny. Deri består dogmatikkens betydningsfulde opgave. Dens grundspørgsmål er til eksempel: Hvem er Gud? Hvad betyder det at være skabt i Guds billede? Hvad er synd? Hvad er kristen næstekærlighed? Hvad er ondskab? Har lidelsen en mening?

Anders Kingo

 

Religionsfilosofi

Religionsfilosofi kan i vores sammenhæng ses som et forsøg på at anlægge et filosofisk perspektiv på den kristne teologi: at tænke over troens indhold.
Kristendommen har med sit universalitetskrav altid været forpligtet på at skulle reflektere over sig selv og på at skulle aflægge regnskab for sig selv. Det gælder både i interne teologiske diskussioner og i forhold til den samtale, der eksisterer mellem teologien og forskellige sekulære eller ateistiske livsanskuelser. Det betyder, at man har skullet formulere og udlægge troen med en vis grad af systematik og indre sammenhæng, og at man har skullet forholde sig grundigt og kritisk til gyldigheden af de sandhedskrav, kristendommen kommer med.
Der er mange forskellige temaer på færde i religionsfilosofien, men overordnet set vil man kunne sige, at religionsfilosofien beskæftiger sig med en analyse af den religiøse virkelighedsopfattelse og stiller grundlæggende spørgsmål om religionens væsen og sprog. Religionsfilosofi er filosofisk tænkning om religion hhv. kristendom.
Som udgangspunkt for undervisningen benytter vi kapitlerne I-VIII og XII i bogen ’Tænkning og tro’ af Rudolph Arendt.

Anders Kingo

 

Teologisk tema

Hver undervisningsdag slutter med, at vi kort stiller skarpt på et teologisk tema. Ideen er, at vi her kan få udblik dels til kristendommens udtryk i nye salmer, kunst og litteratur – og dels hente folk ind der har en særlig viden om aktuelle emner med teologisk relevans, så der også kastes lys over tro og religion, kirke og kristendommens betydning for og udfordringer i et senmoderne og sekulariseret samfund. Her vil vi f. eks. sætte fokus på emner som: reformation, nye salmer, kirkekunst og se på kirkens forhold ude i verden og på folkekirkens udfordringer herhjemme.