Gå i mørket med lyset

”Gå i mørket med lyset. Gå i visheden om ikke at gå alene. Gå med lyset. Kom!”
(fra Sten Kaaløs salme nr. 862 i 100 salmer)

”Det er i det mørkeste, jeg føler mig rummet som menneske,” udtalte teaterinstruktør Kathrine Wiedemann i et interview fornylig. ”Det er antidepressivt for mig at arbejde med de mørkeste tekster, fordi det er en total spejling af alt det, man selv kan føle.”

Hun påpeger, at teatret og kirken er nogle af de få steder, hvor der tages fat i menneskelivets lidelse, og hvor man ikke går uden om mørket, ensomheden, tragedierne, smerten. Man prøver ikke at trøste det hele væk eller dulme med feel-good-tale.

For nogle virker det dystert at sige netop sådan i denne mørke coronatid, for andre er det forløsende og livgivende at sætte ord på og skabe rum for dette livsvilkår, at vi går i mørke og oplever lidelse. Det gør alle mennesker til alle tider. Der er ikke noget forkert, for stort, for mørkt i det, som vi skal springe over eller gemme væk eller lyve om.

Det vigtige er, at du ikke går alene i mørket. Vi er mange, der går der, og Kristus går der også med Guds lys. Det er det lys, som vi skal sprede videre for hinanden.

Den 22-årige digter Amanda Gorman sagde det ved præsidentindsættelsen i USA på følgende måde: ”For der er altid lys at finde, hvis bare vi er modige nok til at se det, hvis bare vi er modige nok til at være det.”

”Gå i mørket med lyset. Gå i visheden om ikke at gå alene. Gå med lyset. Kom!”

Skrevet af sognepræst Mette Enevold