Du griber os i mørket og blidt mod lyset vender

”Du griber os i mørket og blidt mod lyset vender.”
(Fra salme 552 vers 3 i Den Danske Salmebog)

Mørket tager til på denne årstid, dagene bliver kortere, bladene falder til jorden og naturen går i hi. Mørket kan sætte sig i vores sind og tanker og på vores humør, så corona-restriktioner og verdens problemer forstørrer modløsheden i os.

I begyndelsen af måneden holdt vi Alle Helgen, hvor vi mindedes vore kære, som vi har mistet. Sorgens mørke får ekstra plads i os i denne tid frem mod jul, hvor alle minderne fra alle de mange tidligere julefejringer med dem, vi holdt af, dukker frem i sind og tanker.

Maleren Arne Haugen Sørensen har lavet flere malerier af et menneske i sorg. De er enkle og i mine øjne meget stærke. De forestiller en menneskeskikkelse, som er helt sammenfoldet og lukket inde i sin sorg. Ensom og helt alene i mørket på en sort baggrund. Men skikkelsen er gul og på et andet billede grøn. Glimt af lys? Af håb? Måske den påskegule farve peger hen på opstandelsen, livshåbet, at vi netop ikke er alene i mørket.

For Gud griber os i mørket og vender os blidt mod lyset.

Du var selv i mørket den dag, da Kristus døde, du rejste ham til livet i påskens morgenrøde.

Skrevet af sognepræst Mette Enevold